Odd Perspective støtter den danske natur

For os er det at drive virksomhed ikke blot et spørgsmål om at opnå det størst mulige overskud. Det er vigtigt for os, at vores produkter produceres på en bæredygtig måde. Alle vores kunstryk printes derfor på FSC-certificerede Hahnemühle ark, indrammes i FSC-rammer og forsendelsen sker i genbrugte materialer. 

Ud over vores bestræbelser på at formindske vores produkters aftryk på kloden, ligger det os meget på sinde, at Odd Perspective bidraget positivt til det samfund, vi som virksomhed er en del af.

De vilde planter og dyr i Danmark er under pres. Truet af det faktum, at deres levesteder gennem de sidste mange år er blevet indskrænket eller måske helt forsvundet. Den Danske Naturfond arbejder på at vende denne kurve og købe den vilde natur fri. De arbejder på at sikre den danske natur, der hvor den allerede er truet og genoprette den der, hvor den desværre ikke er længere. Alle donationer til Den Danske Naturfond går ubeskåret til opkøb af vild natur i Danmark. Du kan læse mere om Den Danske Naturfonds arbejde her.

Hos Odd Perspective er vi imponerede over Den Danske Naturfonds arbejde, og vi identificerer os i høj grad med fondens formål. Derfor har vi indgået et samarbejde med fonden, så vi bidrager til at tilbagekøbe vild, dansk natur. Når du køber et af vores kunsttryk, gives der automatisk en donation til Den Danske Naturfond på 12 kr., hvilket går direkte til at opkøbe 1 m2 vild natur.